FAQs

Vi har brude i alle aldre og alle kommer med hver sin historie. Nogle vil helst ikke have for stort et skrud på 2 gang men måske hellere være lidt mere enkle, men igen er der ikke nogen fast ”opskrift”. Det vigtigste er at du føler dig smuk og godt tilpas og ikke er bange for at give den gas, hvis det er det du har lyst til.

Bryllupper er forskellige og det er budgetter også. Vi har stor respekt for et givet kjolebudget. Du kan sagtens blive en fantastisk smuk brud, selvom du ikke spenderer en masse penge, men det er klart, at prisen sætter en naturlig grænse for hvad der er muligt. Vi viser ikke de kostbare blondekjoler frem, hvis vi på forhånd ved at budgettet er på omkring de 5000,- kr. Vi har mange brude, der skal holde sig inden for et givet budget og typisk vil rådhusbruden heller ikke bruge så meget på kjolen som kirkebruden. Spørg os om dine muligheder. Det er det vi er her for.

Som brudepar er bryllupsdagen nok en af de vigtigste og mest betydningsfulde dage, man overhovedet kommer til at opleve. For mange kvinder, er det en dag, de har drømt om (og måske planlagt) hele deres liv. Men hvis der er én, som dagen er mindst lige så vigtig for, er det brudens mor. 

Læs mere

Forretningen har eksisteret i 25 år og er en af de største i Danmark. Anne-Kathrine Sørensen blev  ansat i forretningen for 15 år siden og overtog ejerskabet for 5 år siden. Anne-Kathrine er meget stolt af sit fantastiske personale som brænder for at klæde brude og selskabskunder flot på. Du vil opleve en forretning med god stemning, fordi forretningens medarbejdere s udnytter og bruger hinandens kompetencer.

Inden Anne-Kathrine kom til Bride Fashion arbejdede hun som skrædder og syede brude- og selskabskjoler. Hun havde desuden i en årrække Etta Cameron som fast kunde.  Når du besøger Bride Fashion kan du  finde en skrædder, stylist og en farvekonsulent. Vil du vide mere om Bride Fashion, så klik her

De fleste brude vil gerne have deres mor, svigermor,søster eller god veninde med og det er også en både hyggelig og sjov oplevelse at dele med sine nærmeste. Vi anbefaler som udgangspunkt at du har 2 eller max.3 med når du skal prøve. Husk også at valget af kjole i sidste ende er dit valg og at den kjole du føler dig bedst tilpas og smukkest i også er det bedste valg. Det er derfor vigtigt, at du gør dig dette klart, hvis du på forhånd ved at du stilmæssigt er langt fra f.eks. din veninde. Det er din dag og dit bryllup. Det er heldigvis sjældent at en veninde taler drømmekjolen helt væk fra bruden, men det sker og det er rigtig synd, hvis du står og synes du er den smukkeste brud i verden. 

Du vil naturligvis gerne se helt perfekt ud på din bryllupsdag. Inden du kaster dig ud i at prøve brudekjole, kan det være en god ide at undersøge, hvilken kjole der passer til din kropsform. Du kan få gode råd om kropsform og brudekjoler her

Rådhusbryllupper er populære. Og i dag er der ikke nogen forskel på, hvad man kan have på på rådhuset og i kirken. Har du lyst til at blive gift i en lilla kjole, så er der ingen hindringer i det. Du kan få gode råd om kjole til rådhusbryllup her.

Er du i denne situation har du alle muligheder. Kom så tidligt i din graviditet som muligt, for så kan vi finde den kjole du drømmer om, da din figur nogenlunde vil være den samme efter fødslen. Det afhænger selvfølgelig af hvornår efter fødslen du skal giftes , om du ammer eller ej o.s.v. Det er nemmere at finde din kjole mens du er i starten af graviditeten end hvis du lige har født. Du kan finde en masse gode råd om brudekjoler til gravide her.

Du kan sagtens blive en rigtig smuk gravid brud, men desto længere du er i graviditeten desto færre muligheder er der selvfølgelig i kjolevalget. Maven (stor eller lille) skal jo være der på en måde, så du føler dig godt tilpas. Vi har desuden alle som udgangspunkt forskellige kroppe uanset graviditet eller ej. Udfordringen for os som skal klæde dig på er at finde den kjole, der viser maven på den rigtige måde og som samtidig kan imødekomme dine ønsker bedst muligt. Hos os er vi ikke så meget tilhængere af graviditetsbrudekjoler, selvom vi selvfølgelig har dem i forretningen. Vi kan godt lide at lege med alle vores kjoler og ser som før nævnt meget på hvordan den enkelte krop ser ud. Vi har klædt 8 mdr. store maver på og er stolte af det vi har kunnet præstere. Du har et professionelt team med uddannede skræddere imellem, så du kan trygt lægge vejen forbi.

Du kan læse gode råd om valg af kjole til bryllup, når du er gravid her.

Det er vigtigt, du sætter dig ind i, hvordan du skal opbevare din kjole før og efter brylluppet. Få gode råd om opbevaring her

Du kan finde en række gode råd til rensning af brudekjole her.

Alle kender den problemstilling, man kommer i, når en bryllupsinvitation kommer ind ad døren – Hvad skal jeg tage på? Måske er det især kvinder, der har tendens til at panikke og som kan bruge mange uger op til brylluppet på at finde det helt rigtige outfit. Vi har samlet en række gode råd om dresscode og gæsternes påklædning - læs mere.

Vi sælger selvfølgelig mange af de over 1000 brudekjoler vi altid  har i forretningen, men hvis vi skal bestille en ny kjole hjem er der som udgangspunkt 4-5 mdr. leveringstid og dertil skal man også bruge tid til skrædder. Som udgangspunkt anbefaler vi , at man finder kjolen 8 måneder før brylluppet. Så har man alle muligheder åbne.

Vi hjlæper gerne med at rette brudekjolen til. Du kan læse mere gode råd om tilretning af kjole og få svar på de hyppigste spørgsmål her.

Vi bliver ofte spurgt om hvad man gør, hvis man bliver gravid efter man har købt sin kjole. Mange piger bliver af den ene eller anden årsag ikke bare gravide.  Vi kan derfor ikke altid vide om det måske bare er en lille, stor eller almindelig mave, der skal i kjolen. Hører du til blandt disse piger er det bedste du kan gøre at melde ud til os at du planlægger at blive gravid, for så kan vi tage højde for ”næsten” alt ved kjolevalget. Det er under alle omstændigheder godt at være i god tid med kjolevalget og du har sandsynligvis masser af spørgsmål. Vi er vant til kunder som dig, så du er i trygge hænder hos os og vi har endnu aldrig oplevet at en brud er kommet af sted i en forkert kjole. Vi er her for at hjælpe og vejlede dig - du kan også få en række gode råd her

Forbud har umiddelbart altid en negativ klang, men når vi frabeder os fotografering af bruden har det flere årsager. Når bruden prøver kjoler skal det gerne være en dejlig og ægte oplevelse og fotografering kan virke meget forstyrrende for alle parter, ikke mindst for bruden. Det er pludselig det som tilskuerne koncentrerer sig om og sidder ikke længere bare og nyder det de oplever. Desuden kan brudens følelse i kjolen ikke ses på billeder og det er mindst lige så vigtigt som hvordan kjolen ser ud. Når bruden har den rigtige følelse i en kjole og beslutter sig for den må der tages billeder. Der er også konkurrencehensyn, der gør at vi beskytter os mod kopier o.s.v. Vi har desværre oplevet ufine metoder, som vi tager stor afstand fra og da vi har et højt kvalificeret personale, som skal have løn for deres arbejde bliver vi desværre nød til at have disse regler.

Tidsbestilling

Aktuelt lige nu